Begrebet tandlægeskræk eller odontofobi dækker over mange former for ubehag ved tandlægebehandling eller tanker omkring tandlægebehandling. Nogle patienter med lette grader af tandlægeskræk har en ubehagelig oplevelse når de får boret i tænderne, og de patienter der har det værst, er panisk angste alene ved tanken om tandlægebehandling.
Det vigtigste når man har tandlægeskræk er tillid og kontrol.
Tillid til at tandlægen ikke gør mere end der er blevet informeret om, og aftalt, således at man som patient selv føler, at man har kontrol over situationen.
Når du bestiller tid, så fortæl os, hvordan du har det, så vi kan tage hånd om det allerede fra første besøg.